Hvad koster et abonnement til Sense-app?

1 måned koster 79 kr., 3 måneder koster 149 kr., og 12 måneder koster 349 kr. Det samlede beløb for den valgte periode bliver trukket på én gang, 24 timer inden din 7 dages gratis prøveperiode ender.


Koster det penge at hente appen og starte den op?

Nej, du kan roligt hente appen og starte den op.

Du vil kunne se og prøve flere dele af appen gratis, og kommer du til funktioner der kræver Premium-abonnement, vil appen spørge dig, om du vil se priserne. På abonnementssiden har du nu mulighed for at vælge et abonnement, og hvis du godkender bestillingen, kan prøveperioden begynde forud for starten på selve abonnementet.


Hvad er gratis i Sense-appen?

Du kan benytte funktionen: ‘Udvikling’, hvor du kan overvåge og dele din vægt, se guide-videoerne om Sense og benytte FAQ (Spørgsmål og svar) gratis.


Hvorfor er hele Sense-appen ikke gratis?

Det er meget dyrt at udvikle og vedligeholde en app. Der er et helt team bag som sørger for, at appen har høj kvalitet, at brugervenligheden er i top, og at ingrediensdatabaserne vedligeholdes og udvikles. Derudover udvikles der løbende nye opskrifter og funktioner til appen.


Hvornår kommer Sense-appen til Android, og hvorfor kan man ikke hente den endnu?

Sense-appen til Android kommer i 2019. Mere kan vi ikke sige endnu, men vi lover den kommer hurtigst muligt. Det er meget almindeligt at starte med den mest udbredte platform (i Danmark) først, og derefter udvikle til den næste platform. Det betyder en mere effektiv udviklingsproces.


Jeg kan kun se én spisekasse på ‘Mit Sense’-siden. Hvordan skifter jeg til de andre?

Du skifter spisekasse ved at ‘swipe’ til venstre på den aktuelle på ‘Mit Sense’-siden. Vil du tilbage til dagens tidligere spisekasser, ‘swiper’ du til højre.


Er Sense-appen på dansk?

Ja, Sense-appen er på dansk.


Hvorfor kan jeg ikke skrive min vægt med decimaler under oprettelse af min profil?

For at gøre oprettelsen så nem at komme igennem som mulig, undlod vi decimalerne. Når du er oprettet, kan du under menupunktet: ‘Udvikling’ trykke på ‘Opdater min vægt’ og her indtaste den præcise vægt.


Hvordan annullerer jeg mit abonnement, inden den 7 dages gratis prøveperiode slutter?

Hvis du køber et Sense Premium-abonnement, opkræves beløbet fra din iTunes-konto 24 timer inden prøveperioden udløber, fornyes det automatisk. Du kan styre abonnementet i brugerindstillingerne for iTunes, hvor du også kan slette den automatiske fornyelse. Det kan gøres på to måder:

  1. På ‘Mit Sense’-siden trykker du på tandhjulsknappen i øverste højre hjørne og trykker på ‘Abonnement’-knappen. Du kommer til abonnementssiden, hvor du kan ændre eller afmelde abonnementet.

  2. Du kan gå ud på hjemmeskærmen og ind i 'Indstillinger' på telefonen/iPad’en og vælge 'iTunes & App Store'. Tryk på Apple-id'et i toppen, 'Vis Apple-id' og 'Abonnementer'. Du kommer til abonnementssiden, hvor du kan ændre eller afmelde abonnementet.


Hvorfor får jeg 'Fejl 32', når jeg køber et abonnement?

Det kan skyldes, at du ikke har slået 'Køb i app' til på din iPhone eller iPad.

For iOS 12 gøres det således:

  1. Gå ud på hjemmeskærmen og ind i Indstillinger.

  2. Gå ind i 'Skærmtid' og tryk på 'Indhold og anonymitet'.

  3. Hvis 'Indhold og anonymitet' er slået til, kan du gå ind på 'iTunes & App Store køb' og sørge for, at 'Køb i app' er sat til 'Tillad'.

For iOS 11 og nedefter gøres det således:

  1. Gå ud på hjemmeskærmen og ind i Indstillinger.

  2. Gå ind i 'Generelt' og 'Begrænsninger'.

  3. Hvis begrænsninger er slået til, skal du slå 'Køb i appen' til længere nede på siden.

Herefter burde det være muligt at foretage køb af abonnement i appen.


Hvorfor spørger appen mig om at købe abonnement, når jeg lige har købt et?

Det kan skyldes en fejl i Apple-abonnementsmodulet. Du kan prøve at trykke på tandhjulsknappen i øverste højre hjørne på ‘Mit Sense’-siden og herefter trykke på ‘Gendan køb’-knappen. Så burde det virke.


Hvis jeg køber et abonnement til iOS og skifter telefon til Android, når Android-appen kommer, har jeg så adgang til mine data?

Ja, det har du.


Hvorfor er der ikke lyd på videoerne i appen?

Enheden er formentlig sat på lydløs, eller lydstyrken er skruet helt ned. Prøv først at skrue lyden op. Virker det ikke, kan følgende prøves:

  • Hvis enheden har en lydløs-knap, kan du prøve at slå den over på lyd.

  • Hvis enheden ikke har en lydløs-knap (typisk nyere iPads), kan du swipe op nedefra og se, om der er en streg over klokkesymbolet. Hvis du trykker den væk, burde lyden komme tilbage.

Hvis ovenstående ikke virker, anbefales det at lukke enheden helt og starte den igen.


Hvorfor har jeg fået 4 spisekasser, og kan man ikke skifte tilbage til 3?

Hvis du dyrker meget motion (mindst 10 timer om ugen) eller dit BMI er på mindst 42, anbefaler Sense 4 spisekasser om dagen.

Det kan ændres, hvis du på ‘Mit Sense’-siden går ind i Indstillinger og Avancerede indstillinger og slår ‘Brug kun 3 spisekasser’ til.


Bliver billederne liggende i appen, hvis jeg indsætter dem fra Fotos og efterfølgende sletter dem der?

Ja, billeder slettet i Fotos bliver stadig liggende i appen. Omvendt kan du også slette billeder i appen, uden at de forsvinder fra Fotos.


 

Fandt du ikke det svar du ledte efter?

Du er altid velkommen til at komme med gode ideer til nye funktioner. Hvis du oplever en fejl, kan du også rapportere den her på siden. Vi svarer hurtigst muligt.